Julebetragtning – Julesang – Lille Julemarked
Søndag den 19. dec. kl. 15.00 – 17.30
Entré: 60/80/100 kr. efter eget valg
Ønsker du at sikre dig billet kan du tilmelde dig her hér: tilmelding@antroposofiskkulturhus.dk eller telefonisk til Simone Simon på 26554461 Entré: 60 kr. / 80 kr. / 100 kr. betales ved indgangen, hvor eventuelle ledige pladser kan købes.
Julebetragtning
Bliver Kristus født tusind gange
i Betlehem og ikke i dig,
du forbliver stadig tabt for evigt
Angelus Silesius (1624-1677)
Niels Henrik Nielsen vil i sin Julebetragtning kredse om dette og andre ord af den tyske mystiker Angelus Silesius – hvad kan de mon betyde?
Kunstnerisk indslag
Elever fra Vidarskolens 8. klasse under ledelse af Alexandra Aia H. Bertelsen slår julestemningen an med julesange og -salmer.
Julebag & Julemarked
I pausen vil der være Julebags Café og et udsøgt Lille Julemarked.
Medvirkende

Niels Henrik Nielsen er uddannet musiker. Lærer på Rudolf Steiner-Skolen i Skanderborg og underviser på lærer- og pædagoguddannelsen Højskolen for Opdragelseskunst. Foredragsholder. Formand og landsrepræsentant for Antroposofisk Selskab i Danmark.

Korleder Aleksandra Aia H. Bertelsen
Aleksandra Aia H. Bertelsen (f. 1987) er BA i musikvidenskab og cand. pæd. i musik fra Aarhus Universitet med efteruddannelse i børnekorledelse. Hun har 10 års erfaring som musiklærer i musikskolen og kordirigent for forskellige kor – i 7 år bl.a. for Politiets Kvindekor i både Århus og København. I 2016 stiftede Aleksandra Den Kreative Skole København, som gennem samarbejde med skolerne tilbyder en bred vifte af kreative fritidsinteresser for børn og unge. Udover sit virke som fast dirigent for Ørestad Kor arbejder Aleksandra til daglig som musik-, kor- og klaverlærer på Vidarskolen i Gentofte. Interesse for antroposofi har hun fået med hjemmefra. Alexandra er elev fra Steinerskolen i Skanderborg.