Antroposofiens historie i København

I 1902 blev Rudolf Steiner valgt til generalsekretær i den nystiftede tyske sektion af Teosofisk Samfund. Foranlediget af Bernhard Løw kom Rudolf Steiner i 1908 første gang til København, hvor han holdt 3 foredrag. Disse foredrag øgede interessen for den åndsvidenskab, Rudolf Steiner lagde frem, og i begyndelsen af 1910 blev der stiftet en ny teosofisk loge med navnet Steiner-logen. Den fik eget lokale i H.C. Andersens Gade 10, st. (senere omdøbt til Kjeld Langes Gade). I dette lokale stod Rudolf Steiner for den officielle logeindvielse d. 2. juni 1910.

I 1911 kom Rudolf Steiner for tredje gang til København i forbindelse med et årsmøde for de teosofiske grupper. Her holdt han 3 særligt betydningsfulde foredrag Menneskets og menneskehedens åndelige ledelse.

Hen mod slutningen af 1912 kom det til et brud mellem Rudolf Steiner og den internationale ledelse af Teosofisk Samfund, og i starten af 1913 stiftede Rudolf Steiner et internationalt antroposofisk selskab. Bruddet fik i Danmark den virkning, at medlemmerne af Steiner-logen valgte at søge tilknytning til det nydannede antroposofiske selskab. De øvrige teosofiske loger i København, Maria-logen, Marcus-logen og København-logen, fortsatte som teosofiske loger.

Ved en generalforsamling i Steiner-logen i 1914 blev navnet ændret til Steiner-gruppen. Under generalforsamlingen opstod der imidlertid voldsom uenighed om nogle nye vedtægter, og det bevirkede, at Bernhard Løw og en stor del af de øvrige medlemmer forlod mødet og efterfølgende stiftede en ny gruppe Johannes-gruppen.

Johannes Hohlenberg

I 1923 blev der i en række lande dannet autonome antroposofiske landsselskaber med tilknytning til det internationale selskab i Dornach, Schweiz. Det danske selskab fik Johannes Hohlenberg som generalsekretær, og han kom således til at repræsentere Danmark ved det såkaldte julestævne i Dornach i 1923. Steiner-gruppen blev straks tilknyttet det nye danske landsselskab, hvorimod Johannes-gruppen først tilsluttede sig i 1947.

Johannes Hohlenberg (1881-1960) fortsatte som generalsekretær frem til 1931. Han var oprindeligt uddannet som kunstmaler – bl.a. hos Kristian Zahrtmann – men kom ret tidligt i sit liv mere til at beskæftige sig med forfatter- og foredragsvirksomhed. Han var redaktør og bidragyder til flere antroposofisk inspirerede tidsskrifter og forfatter til en lang række bøger – bl.a. om Søren Kierkegaard, Nostradamus, Kasper Hauser, yoga, Kheopspyramiden, samfundsforhold og Goethes Faust.

Ved hjælp af midler fra mennesker med interesse for antroposofi blev huset på Rathsacksvej købt i 1933, og det danske landsselskab kom til at stå som ejer af det.

I alle årene siden den spæde start i begyndelsen af 1900-tallet har der i form af studiearbejde, foredragsvirksomhed, bogudgivelser m.m. udfoldet sig en ganske betydelig virkelyst i de antroposofiske grupper. Steiner-gruppen holdt studieaftener om onsdagen og Johannes-gruppen om tirsdagen. Et overvældende stort antal bøger og foredrag – især af Rudolf Steiner – blev oversat fra tysk og udgivet som bøger eller privattryk til brug ved gruppearbejdet. Især var Johannes Hohlenberg, Christian Hansen, hans søn Viggo Hansen, Agnete Uhrbrand, Carin og Svend Astrup og Karl-Henry Jensen aktive oversættere. I de senere år er rigtig mange bøger blevet oversat af Mabel Carlis Hansen, Kate Larsen og Sidsel Astrup. Men derudover er der også i årenes løb udgivet mange bøger skrevet af forfattere med antroposofi som inspirationskilde. Det gælder f.eks. forfattere som Oskar Borgman Hansen, Henning Andersen og Inger Brochmann.

Hver sommer blev der holdt en pause i de ugentlige gruppemøder, men af en gammel protokol for Johannes-gruppen fremgår det, at der fra 2. Verdenskrigs start og frem til 1947 blev holdt møder alle tirsdage året rundt, dog ikke d. 31. august 1943, hvor mødet blev aflyst pga. undtagelsestilstand.

Bernhard Løw

Efter delingen af Steiner-gruppen i 1914 var relationen mellem medlemmerne af Steiner-gruppen og den nye Johannes-gruppe i en årrække noget anspændt, men efter 2. Verdenskrig begyndte grupperne at mødes, bl.a. for at gennemføre fælles arrangementer. Den gradvise udbygning af samarbejdet førte til sidst til, at medlemmerne af de to grupper valgte på ny at samle grupperne ved en festlighed d. 8. april 1999. Den nydannede, forenede gruppe fik navnet Perseus-gruppen.

Mange markante personligheder fra de københavnske grupper eller med tilknytning til det antroposofiske miljø i København har i de forløbne år bidraget til antroposofiens udvikling i Danmark. Her skal blot nævnes nogle få:

Bernhard Løw (1843-1931) var en pioner med hensyn til at få Rudolf Steiner og antroposofien til Danmark. Under sine besøg i Danmark boede Rudolf Steiner flere gange hos familien Løw, der ud over Bernhard Løw bestod af hustruen Augusta og døtrene Bertha, Else og Kamma. De kom alle til at få stor betydning for det antroposofiske arbejde. I 1928 fik Bernhard Løw kontakt til den da endnu ikke kendte unge mand, Martinus, der i en periode derefter deltog i Johannes-gruppens studieaftener. Sammen med Carl Vett, der var direktør i Magasin og medlem af Johannes-gruppen, bidrog Bernhard Løw økonomisk og på anden vis til, at Martinus senere blev en kendt åndelig inspirator for mange mennesker.

Signe Neovius (1905-1975) blev en central skikkelse på det kunstneriske og pædagogiske område. Hun blev født i Stockholm i en antroposofisk familie og mødte som barn Rudolf Steiner. Som 15-årig rejste hun til Goetheanum i Dornach, hvor hun uddannede sig som eurytmist. I 1927 kom hun til København, og få år efter oprettede hun den første danske Rudolf Steinerbørnehave, som senere fik hjemsted i huset på Rathsacksvej.

Signe Neovius
Signe Neovius (TH) og formentlig Ely Höse (TV)

Signe Neovius underviste i eurytmi og arrangerede mange eurytmiopførelser med udenlandske eurytmiensembler. I mange år var hun kunstnerisk leder af Foreningen for Goetheanum Kunst i Danmark. Ydermere bragte hun Oberufer-spillene til Danmark, og lige siden er Helligtrekongers spillet hvert år blevet opført i huset på Rathsacksvej. I 1950 var hun med til at grundlægge landets første Rudolf Steinerskole, Vidar Skolen i Hellerup, hvor hun i de følgende 21 år var eurytmilærer og helseeurytmist.

Helligtrekonger spillet

Elis Hjorth (1893-1988) blev i 1921 i åndsvidenskabelig forstand elev af Rudolf Steiner ved en personlig samtale under Steiners ophold i Oslo – en samtale, der fik afgørende betydning for hans liv. I årene efter lærte Elis Hjorth biodynamisk landbrug og studerede ved Goetheanum i Schweiz. Gennem Carl Vett fik han tillige interesse for Rudolf Steiners tanker om den såkaldte sociale tregrening. I 1936 var han sammen med Carl Vett den drivende kraft ved dannelsen af den danske ’Foreningen for Biodynamisk Jordbrug’, og i 1937 købte han Rødbjerggård i Havreholm i Nordsjælland for at skabe en biodynamisk mønsterbedrift, en forskningsinstitution og et uddannelsessted. Elis Hjorth havde stor interesse for nordisk åndsliv, og sammen med Karen Østergaard bidrog han i 1949 til at arrangere det første nordiske antroposofiske sommerstævne på Nyborg Strand.

Anders Møller Gabel (1921-2017) blev uddannet som havebrugskandidat ved Landbohøjskolen. Under studiet mødte han på Rødbjerggård Elis Hjorth, der inspirerede ham til at videreuddanne sig ved Goetheanum. Senere i sit liv drev han gennem 27 år en biodynamisk planteskole i Store Heddinge. I perioden 1982-88 var Gabel formand for Foreningen for Biodynamisk Jordbrug. På denne tid voksede interessen for økologisk jordbrug, og Folketinget nedsatte derfor et lovforberedende udvalg for at skabe klare retningslinjer på dette nye område. 

Elis Hjorth
Anders Møller Gabel

Gabel kom til at spille en central rolle i dette udvalg. Sammen med Erik Nielsen fra Dragebjerggård ved Frederiksværk udarbejdede Gabel i løbet af de følgende to år det meste af grundlaget for ’Lov om økologisk jordbrugsproduktion’. Herved blev Danmark det første land i verden, der fik sin egen lov om økologi – en lov, der efterfølgende har været til inspiration for flere andre lande.

Til videre læsning anbefales bogen Antroposofien i Norden – Fem land i samarbeide (Redaktør Oddvar Granly. Antropos Forlag, Oslo), hvor Oskar Borgman Hansen har skrevet et afsnit om grundlæggelsen af det antroposofiske arbejde i Danmark og tiden frem til 1925.

Forfattet af Finn Madsen, august 2020