schiller
Schillers æstetiske breve

Kunst- og samtalesalon med Per Øhrgaard

Søndag den 30. maj kl. 14.00 – 16.00
Entré: 80,- kr.

Hvad er æstetisk opdragelse? Udtrykket stammer fra en afhandling fra 1795 af Friedrich Schiller, i hvilken han søger at definere kunstens rolle og betydning for den menneskelige tilværelse. Udgangspunktet er erfaringerne fra den franske revolution, som ifølge Schiller har vist, at menneskeheden endnu ikke er moden til at skabe det rette samfund. Han vil derfor undersøge, hvad der skal til, for at den kan blive det, og her står kunsten centralt som et billede på en frihed, som dog er formet.

Schillers ”breve” om den æstetiske opdragelse, som afhandlingen egentlig hedder, er både kulturhistorie og filosofisk antropologi.

Per Øhrgaard gæstede os i 2020 på salonen om Göethes ”Wilhelm Meisters Lærerår”.

­­Da der kun er plads til et begrænset deltagere, anbefales det at tilmelde sig til: Simone Simon simone.simon2@gmail.com. eller tlf. 26554461
Der betales ved indgangen, hvor også eventuelle ledige pladser kan købes

Kunst- og samtalesaloner

Med salonerne knytter vi an til traditionen om at skabe et rum for formidling og livlig samtale om filosofiske betragtninger, den skabende kunst, litteratur og musik. I salonerne tager vi fat på aktuelle begivenheder og temaer, udgivelser og udstillinger, og indbyder til inspirerende samtale med eksperter på området.

Find nysgerrigheden og spørgelysten frem! Der er salon én gang om måneden!

Der kan købes kaffe, te og spiseligt. Dørene åbner kl. 13.30 og lukker kl. 17.00

Kunst- og samtalesalonerne er muliggjort gennem støtte fra Fonden til Fremme af Antroposofisk Kulturel Virksomhed samt Ellen Margrethe og Ebbe Robberts Fond. 

Arrangeret af Arrangementsgruppen

Del på print
Print