Waldorfshop-Poster----Sankt-Michael-
Michaelshøjtidsfest

Foredrag & kunstnerisk indslag

Søndag den 25. september kl. 15.00 – 17.30
Entré: 60/80/100 kr. efter eget valg

Ønsker du at reservere plads, kan du tilmelde dig her: tilmelding@antroposofiskkulturhus.dk eller telefonisk til Simone Simon på 26554461 Entré betales ved indgangen, hvor eventuelle ledige pladser også kan købes

Europas udfordringer og opgaver
ved Jeppe Flummer

I Wien sommeren 1922 holder Rudolf Steiner en række foredrag om modsætningsforholdet mellem Øst – Vest: om antroposofi i forhold til østens religioner og vestens videnskabelige materialisme. Og en spirituel Europæisk midte som svar på denne udfordring.

Med udgangspunkt i disse foredrag og Europas rolle berøres de problemstillinger, vi står i i Europa netop nu (Ukrainekrigen, Vesteuropa – Østeuropa). Et foredrag altså om disse udfordringer set i lyset af ovenfornævnte wienerkongres.

Michaelslegende

I anden del læser Jane Schwarz Hadamovski’s Michaelslegende med Per Nørgårds solo sonate The Secret Melody spillet af Anette Slaatto.

Vignet: Marie Laure Viriot

Medvirkende

Jeppe Flummer, *1952, bor og arbejder i Århus som autodidakt billedhugger og grafiker. Studier i historie ved Aarhus Universitet, studium ved Pædagogisk Højskole, Goetheanum, lærer ved Rudolf Steiner-Skolen i Aarhus i fagene historie, æstetik, grafik, m.m. Debuteret ved KS 2007, KP 2010.

Anette Slaatto, *1952, bratschist og visuel kunstner. I løbet af årene har Anette været på turné i mange lande for at fremme udbredelsen af bl.a. dansk musik, f.eks. i Kina, Tyskland (Berliner Festwochen), Beirut, Damaskus, New York, for kun at nævne få af dem. Hun har deltaget i udstillinger i Polen, Island, Norge og Danmark, og hun har haft særudstillinger i Danmark og i Tyskland.

Jane Schwarz, *1963, har været kunstnerisk leder af musikfestivalen NJORD i en årrække, tidl. uddannet sanger i Berty Jenny’s sangmetode “Den legemsfrie Tone” hos Jytte Carl.

Del på print
Print