Greven C
Greven af Saint Germain – et virke i kærlighed til verdensudviklingen
Kunst- og samtalesalon med Anders Høier. Den tidligere annoncerede musik, komponeret af Greven, må desværre udgå.

Lørdag d. 11. februar kl. 14.00 – 16.00
Entré: 60/80/100 kr. efter eget valg

Salon Caféen er åben 13:30-17:00

Ønsker du at reservere plads, kan du tilmelde dig her: tilmelding@antroposofiskkulturhus.dk eller telefonisk til Simone Simon på 26554461 Entré betales ved indgangen, hvor eventuelle ledige pladser også kan købes

Den esoteriske kristendom forberedes længe før Golgatamysteriets tid og får senere en betydningsfuld impuls igennem åndsskikkelsen Christian Rosenkreutz i middelalderen. Greven af Saint-Germain er den mest kendte inkarnation af Christian Rosenkreutz! 

Der er bevaret talrige kilder, der beskriver hans arbejde med at udvikle kulturfornyende impulser i kunst, videnskab og religion, bl.a. i medicinen, teknikken, kemi/alkymi og musik, idet han var en fremragende violinist og komponist. Samtidig havde han usædvanligt store sprogkendskaber, og foretog mange rejser i og uden for Europa.

Ved at fordybe os i hans virke får vi et billede af, hvordan mestrene inspirerer og hjælper åndslivet som store kendere af naturens hemmeligheder og åndens verden!

I det antroposofiske lever rosenkreutzerimpulsen; således er rosenkreutzerordene indvævet i Julestævnets grundstensvers, og Rudolf Steiner betoner at ”Rosenkreutzerantroposofi er for hele menneskehedskulturen…”

Del på print
Print