Koncert med eurytmi
NB: Foregår på KU.BE på Frederiksberg

Søndag den 8. oktober kl. 14.00 – 16.00
Entré: 100 kr.

Per Nørgård og Rudolf Steiner

Per Nørgård (født 1932) har i perioder interesseret sig for astrologi som fænomen. Det afspejler sig i hans 3. symfoni, hvor 1. sats i musikalsk forstand gennemløber alle 12 stjernetegn, og i værket Libra, (Latin for ”vægtens tegn”). Her har Nørgård ladet sin musik inspirere af bl.a. filosoffen og digteren Rudolf Steiners digt ”Waage”, altså ”Vægtens Tegn”.

Eurytmikoncertens idé er bl.a. at formidle, hvor og på hvilken måde Rudolf Steiner i sin digtekunst har været inspirationskilde for Nørgård i hans kompositionsarbejde. Deres berøringsflader i den spirituelle verden, hvor Rudolf Steiners digt bliver til Nørgårds musik, og hvor musikken bliver til ord i Eurytmiensemblet Metamorfoses eurytmiske bevægelse og fortolkning.

I forestillingen indgår flere af Nørgårds værker bl.a. også værket Early Morn, som er inspireret af den østrigske digter Rainer Maria Rilkes digt ”Die Flamingoes”.

Medvirkende:
De to anerkendte professionelle Nørgård-specialister Jakob Kullberg, cello og Jakob Bangsø, guitar.

Recitation af digte ved Jo Rink.

Eurytmiensemblet Metamorfoses to eurytmister Lisbeth Christoffersen og Anette Nielsen vil visualisere musik og digte i eurytmi og bevægelse.

Forestillingen opføres søndag den 8. oktober 2023 kl. 14.00 i KU.BE, Dirch Passers Allé 4, Frederiksberg.

Billetter af 100 kr. kan forudbestilles på MobilPay 53 86 00 20 eller købes ”i døren” på dagen med kontanter eller med MobilPay 53 86 00 20.

Arrangør: Eurytmiensemblet Metamorfose i samarbejde med Kulturforeningen Idunn ved Antroposofisk Kulturhus København.

Se også Eurytmiensemblet Metamorfoses hjemmeside (eurytmiensemblet-metamorfose.dk) under kalender den 8. oktober 2023, hvor hele forestillingens program også er anført.